Sostrene Grenes All Over The World Handelskompagnie

Kunstnerklubben.dk

Årets kunstpris

2011 | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 |

Bo Bendixen valgte Årets Vinder ved Kunstprisudstilling 2009

Øverste etage i Musikhuset Aarhus forvandlede sig for en dag til et rum fuld af farver og summende galleristemning. Og alt hvad der er indbegrebet af sådan en stemning, var tilstede. Champagne og tapas var på menuen foruden rolige vibrerende beats pakket ind i kaskader af røde, gule og blå nuancer, der skiftevis kastede lys over Kunstprisudstilling 2009 torsdag d. 22 januar.

Årets Vinder i Kunstnerklubben blev fundet denne dag i Musikhuset Aarhus, hvor den kendte danske kunstner Bo Bendixen nærstuderede de 21 nominerede malerier inden han afslørede, hvem Årets Vinder skulle være. Det blev Helle Deichmann for hendes værk ”Oh My Dear Deer”.
Om vinderværket udtalte Bo Bendixen, at det er et værk, han ville ønske, at han selv havde malet. Bo Bendixen kunne derfor overrække den glade vinder en check på 10.000 kroner for hendes farverige vinderværk. Raluca Costache løb med andenpladsen på 5000 kr. for værket ”Sleep”. Tredjepladsen på 2000 kr. gik til Christel Ellgaard for værket ”Pige i sneen”. Ved Kunstprisudstilling 2009 havde publikum også mulighed for at stemme på deres favoritværk. I år gik Publikumsprisen til Mette Egsvang med værket ”Faces”.

Det er i år fjerde gang, at Søstrene Grene afholder Kunstprisudstilling til glæde for de mange aktive brugere i Kunstnerklubben. De 21 udstillede værker skilte sig hver især ud i stil og i kunstnerisk udtryk, men fælles for dem er, at de hver vandt titlen som Månedens vinder i Kunstnerklubben i 2008. Og det var denne titel, som sendte dem videre i konkurrencen om at blive Årets Vinder i Kunstnerklubben.

Kunstprisudstillingen dannede også rammerne om Søstrene Grenes uddeling af CARE-prisen. Blandt de nominerede kunstnere blev Pernille Galatius udnævnt til Årets Vinder. Pernille Galatius værker skal efterfølgende afbilledes på udvalgte varer i Søstrene Grenes butikker. Overskuddet fra salget går til CARE Danmark. Sidste år indbragte varerne der blev solgt i Søstrene Grene butikkerne til fordel for CARE over 30.000 kr.
På kunstprisudstillingen blev der overrakt en check til CARE som går direkte til CARE’s arbejde. Beløbet kan f.eks. finansiere skolegang til 100 nepalesiske børn, 400 fodboldbaner såsæd eller 100 æsler, der kan afhjælpe nigerske kvinder i det daglige slid med at bære vand.
Vi vender naturligvis tilbage med yderligere information om produkterne med Pernille Galatius motiver, som bliver lanceret senere på året.