Årets kunstpris
Kunstprisen 2011
Poul Pava valgte ”Maleren” som vinder af Årets Kunstpris
Lørdag d. 7. maj mødtes Kunstnerklubben for 6. gang for at uddele Årets Kunstpris. Denne solrige eftermiddag foregik arrangementet endnu en gang i Musikhuset Aarhus, hvor gæsterne blev mødt med god stemning og en lækker buffet.
Klokken kvart over tre om eftermiddagen, bød konferencier Sif Orellana, foredragsholder og forfatter til blandt andet ”Rollinger og Roulader”, velkommen til Kunstprisen 2011. Dagens arrangement bød naturligvis på præsentation af årets dommer, og hans gennemgang af værkerne. Publikum fik også mulighed for at vælge deres foretrukne værk, og med sin stemmeseddel deltog man i lodtrækningen om gavekort til Søstrene Grene, og et ophold for to på Brøndums Hotel i Skagen, kendt for sin tilknytning til Skagensmalerne, og tæt nabo to Skagens Museum.
Året kunstdommer var Poul Pava, som er kendt for sin naivistiske stil. Han gav publikum et par gode råd med på vejen om det, at komme i gang og komme videre som kunstner. Selv om man ikke er anerkendt som kunstner, behøver det ikke at betyde, at man ikke har et publikum. Originalitet er vigtig for at skille sig ud. Succes kræver årevis af ihærdighed. Og så blev det understreget, at selv om ikke alle de udstillede værker vandt på dagen, skulle kunstnerne bag huske på, at de jo allerede var vindere.
Poul Pava udvalgte disse vindere af Årets Kunstpris:
1. pladsen og præmien på 10.000 kroner gik til:
”Maleren” af Hans Christian Sørensen
http://www.kunstnerklubben.dk/work/12523
2. pladsen og præmien på 5.000 kroner gik til:
”Skistøvle” af Gitte Nielsen
http://www.kunstnerklubben.dk/work/9784
3. pladsen og præmien på 2.000 kroner gik til:
”Alice’s, Portobello Road, London”. af Niels Krogh
http://www.kunstnerklubben.dk/work/11430
Årets Publikumspris gik til:
”Mål” af Jette Dammand
http://www.kunstnerklubben.dk/work/12889
Vi ønsker vinderne tillykke, og glæder os til at se jer til næste års arrangement.







